Vælg en side

Har du altid drømt om at rejse og få set verden? Så er det mens du er ung, du skal gribe chancen. At være udvekslingsstudent er en fantastisk mulighed for at se verden på en helt anden måde end som turist. De fleste ønsker at opleve den ægte High School oplevelse i USA, men her er 3 lande, der er mindst ligeså spændende at opleve.

Tag til Australien

At komme ’Down Under’ er virkelig noget af en oplevelse. Ikke nok med, at du først lige skal igennem en utrolig lang flyvetur, så kommer du også ned til en helt anden årstid. Det betyder også, at du skal holde jul, mens det er sommer. Dét er en oplevelse. Udover at byde på ufattelig smuk natur, har Australien også et rigtig godt skolesystem, hvor du kan være med til at vælge, de linjefag, du gerne vil have. Derudover skal man også have skoleuniform på.

Måske Mexico?

Har du altid haft en drøm om at blive god til spansk? Så bør du tage på udveksling til Mexico. Det kan virke som en kæmpe udfordring at tage til et land, hvor du blot kan et par fraser – men hvor sejt ville det ikke lige være at lære et helt nyt sprog? På kun et år. Mexico er meget anderledes fra Danmark, hvilket du især vil opleve i skolen. Landet byder dog også på en masse kultur, og du vil opleve højtider som De Dødes Dag.

Storbritannien er et sikkert hit

Ønsker du ikke helt at krydse Atlanten, så er Storbritannien et fantastisk land. Også her går du i skoleuniformer og har mulighed for at vælge fag til dit skema. I din fritid har du mulighed for at deltage i et hav af udvalg på skolen, såsom Drama Club eller måske du vil lære at spille lacrosse. Storbritannien er oplagt mulighed, hvis du ønsker at blive endnu bedre til engelsk – og måske tilegne dig en britisk accent!